Case · 2021 – nu

HåndværkernøglenModernisering af Umbraco-portal

Håndværkernøglens website er gennem årene blevet moderniseret og videreudviklet med nye funktioner og integrationer. Jeg har migreret platformen fra Umbraco 7 til 11, optimeret centrale sider til 100/100 i Google PageSpeed og automatiseret administrationen med CVR-integration, AI og selvbetjening.

Skærmbillede af Håndværkernøglen
Kunde
Håndværkernøglen
Periode
2021 – nu
Rolle
Arkitektur og udvikling
Teknologi
  • Umbraco 11
  • ASP.NET Core
  • Web API
  • SEO
  • Tailwind CSS
  • Alpine.js
  • ChatGPT API
  • CVR-register API

Håndværkernøglen havde en omfattende håndværkerportal bygget i Umbraco 7. Platformen trængte til modernisering, men indeholdt både store mængder indhold og specialudviklede funktioner, som skulle bevares ved en opgradering til en nyere Umbraco-version.

En stor del af portalens værdi ligger i dens synlighed på Google. Derfor var performance og SEO særligt vigtige, og ændringer i sidernes struktur og URL'er skulle håndteres med omtanke for ikke at miste eksisterende placeringer.

Samtidig var der mange manuelle opgaver forbundet med at vedligeholde håndværkernes oplysninger og opdatere indholdet. Der var behov for mere automatisering og bedre selvbetjening, så både administrationen og håndværkerne kunne bruge mindre tid på rutineopgaver.

Jeg migrerede platformen fra Umbraco 7 til Umbraco 11, tilpassede den specialudviklede kode og bevarede eksisterende indhold og URL-struktur. Det gav et opdateret teknisk fundament for den videre udvikling af portalen.

Jeg har arbejdet med performanceoptimering og teknisk SEO, blandt andet gennem tilpasset routing, optimering af CSS og JavaScript og forbedringer af sidernes struktur. Det har resulteret i markant hurtigere sider, hvor flere har opnået en score på op til 100/100 i Google PageSpeed.

Jeg har desuden udviklet integration med CVR-registeret, AI-baseret hjælp til redaktionelt arbejde og selvbetjening, hvor håndværkerne kan vedligeholde deres egne oplysninger uden adgang til Umbracos backoffice. Det har automatiseret en række arbejdsgange og gjort den daglige administration enklere.

Umbraco 11
ASP.NET Core
Web API
SEO
Tailwind CSS
Alpine.js
ChatGPT API
CVR-register API

Resultatet

Moderniseret platform
med bevaret indhold og kritiske URL'er
100/100
Google PageSpeed på centrale sider
CVR, AI og
selvbetjening
reducerer manuelt arbejde

Jon har spillet en afgørende rolle i udviklingen af vores platform. Med dyb ekspertise i .NET, Umbraco og API-integrationer har han leveret en stabil, skalerbar og intuitiv løsning.

Hans professionelle tilgang, hurtige leverancer og tekniske indsigt er i absolut topklasse!

Eric Jernberg · Direktør og indehaver, Håndværkernøglen

Står du med lignende udfordringer?

Fortæl, hvad der driller, så finder vi ud af, om jeg kan hjælpe.

Dine oplysninger bruges kun til at besvare din henvendelse.Læs privatlivspolitikken

Der opstod en fejl. Genindlæs 🗙